Trivselsvurdering – tidlig opsporing og indsats (TOPI)
Siden 2015 har alle 0-6-års-institutioner i Københavns Kommune gennemført en obligatorisk trivselsvurdering to gange årligt.
Til vurderingen benytter vi værktøjet TOPI (Tidlig opsporing og indsats). TOPI er udviklet af Socialstyrelsen og efterfølgende blevet gjort digitalt af Rambøll. TOPI er et pædagogisk redskab, som hjælper det pædagogiske personale med systematisk at sikre, at ingen børn bliver overset, hvis de ikke trives. Endvidere er det et godt redskab til at blive opmærksom på barnets forskellige udviklingsområder her og nu, og hvor personalet med fordel kan opretholde eller udvikle indsatser for barnet eller gruppen af børn. Trivselsvurderingerne bliver lavet af stuens personale to gange årligt. Arbejdet med trivselsvurderinger sker i tæt dialog med forældrene.
Nedenfor finder du en pjece om TOPI, som beskriver det pædagogiske formål med at lave trivselsvurderinger, samt hvordan data registreres og opbevares i systemet.
Bilag