Når I har sagt ja til, at jeres barn skal starte hos os i Stjernehimlen, vil I blive kontaktet af den stue, hvor jeres barn skal starte. De vil aftale jeres barns opstart med jer. Her får I mulighed for at høre mere om os, og vi får en god snak om jeres barn, og hvad der er vigtigt for jer som forældre.
Vi anbefaler typisk, at I bruger omkring to uger til indkøringen, men vi tilpasser forløbet ud fra barnets og jeres behov. Vi planlægger indkøringen sammen med jer, så det bliver så trygt som muligt for både jeres barn og jer som forældre. Under indkøringsperioden vil jeres barn få tildelt en primærvoksen, som hjælper både barnet og jer med at lære Stjernehimlen at kende.