Vuggestuen, Det lille Univers

Vuggestuen på Nordre Digevej 2 består af seks vuggestuegrupper. I hver gruppe er der 12 børn, 2 pædagoger og 1 medhjælper. Grupperne er fordelt i tre afdelinger i huset. Så selvom vi er mange børn og voksne i huset, foregår det meste af dagligdagen i børnenes respektive afdelinger med 2 grupper i hver. Udover vores gode stuer og gange hvor vi leger, har vi i huset et kæmpe motorikrum på 1.sal, som vi bruger på skift alle ugens dage. Herudover har vi en lækker tagterrasse med masser af cykler, klatrestativ og et lille hus. Ofte går vi også på besøg på børnehavens legeplads, eller på besøg på legepladsen hos Himmelrummets børnehave, ovre i nr.8

I løbet af formiddagen fordeler vi os i så små børnegrupper som muligt. Det er sådan vi oplever, at vi kan skabe mest nærvær og ro for børnene. I vores pædagogiske planlægning er vi orienteret omkring processer, derfor mener vi heller ikke at en aktivitet der udmønter sig i et produkt, som f.eks. et maleri, i sig selv besidder en større pædagogisk kvalitet end hvad f.eks. leg med biler på stuen gør. I samme ånd har vi stort fokus på dagens rutiner som relevante rum for pædagogisk og relationelt arbejde.
 

Dagens gang  

• kl. 7.00-8.00 samling på Kostuen. Her er vi altid samlet om morgenen, på tværs af stuerne. Vi vinker farvel, hygger og leger.
• Ca. kl. 8.00 går vi på vores egne stuer, på legepladsen eller tagterrassen. Vi går som regel ned på vores stuer og gør klar til dagen, vi leger på stuerne og gangen, og siger godmorgen til de børn som kommer.
• kl. 9.00 holder stuerne samling. Vi samles på vores egen stue og siger godmorgen til hinanden. Morgensamling er en god måde for børnene at blive opmærksomme på hinanden, og få et tilhørsforhold til stuen og de andre børn. Nogle gange synger vi en sang, leger med rasleæg eller leger en lille leg. Bagefter spiser vi lidt formiddagsmad, og så forbereder vi børnene på, hvad der skal ske i dag.
• Kl.ca. 9.15 er der forskellige aktiviteter og lege, inde eller ude. Om formiddagen er børnene som grundregel delt op i mindre grupper. Det er i disse grupper at leg og aktiviteter udfolder sig om formiddagen. Når vi danner grupperne, har vi en række pædagogiske overvejelser omkring sammensætning af børnene, og da udgangspunktet for barnets læring er leg, er aktiviteterne tilrettelagt efter netop dette princip. Vi leger. Hvad enten det er med maling, bøger, dukker, cykler, massage, går på tur e.l.  
• Kl. ca. 10.15 Vi gør klar til frokost. Vi skal vaske hænder, hente hagesmække, madvogn og dække bord. De pædagogiske rutiner er en central del af vores pædagogiske læringsmiljø, og vi bruger meget tid på, at børnene er så meget med som muligt. Børn er generelt meget interesserede i at deltage i forskellige daglige gøremål. Når barnet deltager i dagens pædagogiske rutiner, så som borddækning og påklædning, får det mulighed for at øve sig, og samtidig giver det barnet en stærk følelse af at kunne selv.
• Kl. ca. 10:30 Spiser vi frokost. Vi spiser i små grupper med børnene. Dette giver os rum og ro til fx at tale med børnene om det vi skal spise. Hvordan ser det ud? Er det varmt eller koldt, har de smagt det før osv. Ligesådan giver det os mulighed for at hjælpe børnene til at være selvhjulpne og øve sig i at hælde op, smøre smør på brødet eller skære kartoflerne ud.
•  Ca. kl. 12.00-14.00 sover de fleste af børnene. Efter frokost skal børnene skiftes og have tøjet af. Dette sker også i små grupper på badeværelset, så vi har god mulighed for at hjælpe børnene med at prøve selv. Der bliver hevet i strømper og skubbet til bukser, nogle prøver at tisse på toilettet og andre skal bare have ble på. Når børnene er skiftet, bliver de puttet. De små (under 2 år) sover i barnevogne, og de store sover på madrasser på stuen. Vi sidder sammen med børnene til de sover. Nogle har brug for at holde i hånden, andre at blive nusset og nogle sover selv med deres nusseklud. Det skal være trygt og rart at falde i søvn. 
• kl. 14.00-15.00 spiser vi eftermiddagsmad. Omkring kl. 14 er de fleste børn vågnet. Vi vækker ikke børnene på et bestemt tidspunkt i vuggestuen. Vores holdning er at børn har brug for at sove det de kan. Når de har fået tøj på, gør vi klar til eftermiddagsmad.
• kl. 15.00-17.00 leg inde eller på tagterrassen. Når vi har spist eftermiddagsmad, leger vi på stuen eller gangen, og hvis vejret er godt går vi på tagterrassen. Børnene begynder at blive hentet og vi siger tak for i dag.
   

Traditioner
Traditioner er med til at binde os sammen som mennesker. Det skaber fællesskab når man har fælles oplevelser. Mange af vores traditioner er tilbagevendende begivenheder som starter her i vuggestuen og følger børnene op gennem børnehaven. Nogle af vores traditioner bygger på kulturelle højtider som jul, påske og fastelavn. Andre traditioner er vores egne, såsom fællesfredag, blomsteruge, bevægelsesuge og sommerfest. Men fælles for traditionerne i vuggestuen er, at de på en eller anden måde knytter sig til årstiderne og er en del af årets gang.

Ofte danner vores traditioner baggrund for længerevarende temaer og projekter i vuggestuen. F.eks. holder vi ikke kun fastelavn på selve dagen, men bruger også tiden op til, på at synge fastelavnssange, klæde os ud, lave masker og pynte tønden. Nedenfor kan I se vores faste og tilbagevendende traditioner i vuggestuen:  

• Fastelavn
• Påskefrokost
• Blomsteruge
• Sommerfest
• Bevægelsesuge
• FN - kulturuge
• Julefest
• Fællesfredag med sang, dans og musik
   

Opstart af nye børn i vuggestue
Det kan være svært at skulle starte i vuggestue, også for forældrene. For mange forældre er det en lidt angstfuld tid med mange tanker og overvejelser; Er mit barn klar? Er hun tryg? Hvornår holder han op med at være så ked af det når jeg går? Der er mange tanker og følelser på spil, når man skal aflevere det dyrebareste man har. Derfor er det vigtigt for os, at vi fra start har et åbent samarbejde omkring jeres barn. Opstår der nogen tvivl eller usikkerhed, så er det vigtigt at få talt om det med det samme, så det ikke skaber utryghed. Børn er eksperter i at mærke, hvordan forældre har det, så jo mere trygge I som forældre er ved vuggestuen, dets nemmere bliver det for barnet at være her.

Når et barn har sagt ja til en plads i vuggestuen, ringer vi og inviterer forældrene til et besøg på den stue hvor barnet skal starte. Her kan forældrene høre mere om os, og ikke mindst får vi mulighed for at høre om barnet. Barnet og forældrene får i indkøringsperioden tilknyttet en primærvoksen på stuen; det er den person, der hjælper barnet og forældrene med at lære vuggestuen at kende, og hjælper barnet med at være her i vuggestuen uden sine forældre. Kan vi se at barnet etablerer en tættere kontakt til en anden voksen fra stuen, er der mulighed for at denne overtager indkøringen.

Præcist hvordan og hvor lang tid hvert enkelt barn har brug for indkøring snakker vi med forældrene om, med udgangspunkt i hvordan barnet trives. Vi har gode erfaringer med og anbefaler, at forældre bruger 2 uger til at indkøre deres barn. Selve indkøringen skal ses som et trinforløb (vejledende), og tager selvfølgelig altid udgangspunkt i barnets og forældrenes behov.

• Barnet er her sammen med forældrene
• Barnet er her lidt tid alene
• Barnet er her lidt tid alene, og spiser eventuelt her 
• Barnet spiser og sover her, men bliver hentet så snart det vågner
• Barnet spiser, sover og leger her lidt efter middagsluren
• Barnet er her en hel dag

Overgang til børnehave
I Stjernehimlen arbejder vi med gode overgange mellem vuggestue og børnehave. Det betyder at vi i vuggestuen allerede starter overgangsarbejdet med at samle de store børn på tværs af stuerne én gang om ugen, et godt stykke tid inden de skal starte i børnehave. Her laver vi forskellige lege og projekter sammen. Intentionen er, dels at introducere børnene til mere alders -og udviklingsrelaterede lege, samt at styrke børnenes relationer på tværs af stuerne. I overgangen til børnehave prioriterer vi, at man så vidt muligt starter på stue sammen med nogle af sine vuggestuevenner. Det er ikke nødvendigvis børn fra barnets egen stue i vuggestuen, men børn fra huset. Derfor gør vi også en indsats for at styrke de kommende børnehavebørns relationer på tværs af stuerne.

Ca. to måneder før barnet starter i børnehaven, begynder børnehaven og vuggestuen at gå på besøg hos hinanden, typisk 1-2 gange om ugen. Børnehavestuen udpeger en primærmedarbejder til at tage imod barnet, således at barnet og den voksne kan opbygge en god og tryg relation. Afhængigt af hvordan barnet trives i overgangen, er der mulighed for at barnet deltager i måltider og aktiviteter i børnehaven, også alene hvis det har mod på det.

Inden barnet starter i børnehaven, inviterer vuggestuen forældrene med til et overleveringsmøde mellem afgiver og modtagerstuen. Her taler man om barnet, hvordan det opleves i vuggestuen, dets styrker og ressourcer, særlige opmærksomheder. F.eks. om barnet bruger ble eller om barnet er genert og skal have en hjælpende hånd for at komme ind i lege. Overleveringsmødet vil altid ligge i middagsstunden, da det er her personalet kan gå fra. 

Den sidste dag i vuggestuen markeres med en lille afskedsfest på stuen. Når dagen er slut, går barn og forældre ned i børnehaven, medbringende skiftetøj mv. og lægger det i barnets garderobe på den nye stue. Dette er en symbolsk markering, et overgangsritual, der er med til at illustrere overfor barnet at der skal ske noget nyt. Når barnet begynder i børnehaven, er det stadigvæk vigtigt at give barnet nogle korte dage i starten, og i det hele taget at stå standby de første ca. 14 dage i børnehaven. Selv om vi har gjort meget for at lave en god overgang, er det stadig en ny verden barnet skal agere i, og man kan blive helt træt af alle de nye indtryk når man kun er et lille menneske.