Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børnehaven Himmelrummet

Her kommer der mere information om Børnehaven Himmelrummet.  

Børnehaven Himmelrummet

Børnehaven i Stjernehimlen ligger på 3 matrikler med plads til i alt 6 børnehave grupper.  En børnehave gruppe består af 22 børn og 3 voksne.

På Nordre Digevej 2 er der plads til 3 børnehavegrupper men lige nu har vi kun 1 gruppe kaldet Neptun.

På Nordre Digevej 8 er der tre børnehavegrupper, Blå. Grøn og Gul. De skiftes til at tage med bussen til vores udflytter villa vi kalder månen, der ligger i Gentofte Øxnevej 2. Grupperne er i en turnus, der hedder 4 uger på Nordre Digevej 8 og 2 uger med bus. På Nordre Digevej 8 hører man ikke til en stue men til en gruppe med de samme børn og voksne og den amme måde man holder samling, spiser og går på tur på. Den indre struktur er den samme men den ydre skifter.   

I de uger grupperne har bussen tager det også andre steder hen på heldagsudflugter. Eks. dyrehaven, Hareskoven eller Bøllemosen.  

Pædagogik

Børnehaven arbejder meget struktureret med et årshjul med forskellige temaer. Der udarbejdes ugeplaner der bliver delt med forældrene på aula så de kan følge med i deres barns hverdag og være med til at understøtte deres barn trivsel og læring. Vi er særlig optaget af naturen og bevægelse. Her har flere personaler taget særlige kursuser, der er med til at højne læringsmiljøet.

Men før alt kommer relations arbejdet, der er grundlaget for at et barn kan trives og tilegne sig læring.

Om formiddagen arbejder vi i små grupper som er dannet for at understøtte relationer blandt børnene og give mulighed for fordybelse.

Opstart i børnehaven

Vi har et tæt samarbejde med vuggestuen på nordre digevej 2 og går i gang med at ”indkører” 2 måneder før barnet skal starte ved at komme på besøg. I starten korte besøg og i slutningen længere og hyppigere besøg.  Alligevel er det godt hvis I som forældre har afsat en lille uge til at indkører og kunne være standby. Vi tilbyder en overgangssamtale inden start, hvor vuggestuen beskriver ressourcer og opmærksomhed punkter og børnehaven fortæller lidt om dem og I kan supplere og stille spørgsmål.

Første dag kommer I kl:9:30 og bliver til vi skal spise. Her aftaler I med de voksne på stuen hvordan resten af ugen ser ud. Børn er forskellige og der er sjældent en indkøring der er ens. Vi tager udgangspunkt i barnet og jeres muligheder og behov og sammen finder vi en plan. Det er vigtigt at I føler jer trygge da det gør barnet trygt så spørg hellere en gang for meget en gang for lidt. Vi tilbyder en samtale indenfor de første 3-6 måneder men kom endeligt ved behov.   

 

Dagens gang hjemme i nr 2 og nr 8

7-8 Der serveres morgenmad i fællesrummet for Neptun er det på stuen.

8-9 Stuerne åbner og bussen kommer. Grupperne fordeler sig ud hvor de hører til. 8:45 kører bussen

9-9:20 Vi holder samling.  

9:20-10:45 Vi fordeler os i små grupper og arbejder med temaet

10:45- 11:00 Højtlæsning og klargøring til frokost. Børnene skiftes til at være dagens hjælper og vasker borde og dækker dem sammen med en voksen.

11:00-11:30 Frokost børnene har faste spiser grupper og der er fokus på mad mod og dialog.

11:30-12:00 oprydning og påklædning til udedørs leg. Vi har fokus på selvhjulpenhed og hjælpsomhed. Vi opfordrer de store til at hjælpe de mindre og hepper på de mindste der bøvler med at få skoen på.

12:00-14:00 Vi er på legepladsen. Dem der har behov får en lur. De voksne afvikler pauser og møder. Fælleslege fra temaerne bliver brugt til at lege på tværs af grupperne.    

14-15: Vi holder cafe frugt i fællesrummet. Børnene kommer på skift ud og får frugt i deres gruppe og der er fokus på ro, fordybelse og selvbestemmelse. På stuerne er der gjort klar til leg med forskellige små tilbud og legezoner.  

15-17: Afhængig af vejret leger vi inde eller ude. Omkring kl. 16 begynder vi at samle os på tværs og busgruppen kommer hjem. Alle børnene hjælper med at ”gøre klar til leg” iform af at sætte bilerne flot op, dino , bøgerne så de virker imødekommende og overskueligt  til dem der møder ind næste dag og vil lege.

Dagens gang med bussen når vi er i vores udflytter :

7-8 morgenmad

8:00-8:30 Vi samles ude på legepladsen og alle børn har deres egen rygsæk med med skiftetøj og drikke dunk

8:30- 8:45 Vi går om bord på bussen og finder en god plads.

8:45-9:30 : vi kører i bus. Der er fokus på relationer og dialog. De voksne bruger tiden på at forberede børnene på hvad de skal når den ankommer, snakke om det de ser ud af vinduet og understøtter den sproglige udvikling.

9:30- 10:45 Ved behov holdes der en kort samling og børnene bliver fordelt ud i små grupper og arbejder med temaet

10:45-11:00 Vi gør klar til frokost. Der bliver læst højt og børnene hjælper med at dække bord på skift.

11:00-11:30 frokost med fast spise pladser og fokus på mad mod og dialogen     

11.30-12.00 oprydning og påklædning til udendørs leg. Vi har fokus på selvhjulpenhed og hjælpsomhed. Vi opfordrer de store til at hjælpe de mindre og hepper på de mindste der bøvler med at få skoen på.

12:00- 13:30: Vi er på legepladsen. Dem der har behov, får en lur.

13:30-14:45 Vi afholder cafe frugt og børnene går ud og tisser af og pakker deres ting og går ud på legepladsen når de har spist.

14:45: vi går om bord på bussen.

15:00-15:40: vi køre med bussen. Vi har fokus på mindfulness og børnene får en pause, hvor de kan sidde lige så stille i deres egne tanker. Nogle gange sætter vi en lydbog på.  Nogle falder i søvn og bliver vækket når vi nærmer os børnehaven. De voksne skriver dagbog og lægger billeder på aula.

15:40-16:00 Vi ankommer og der er nogle der bliver hentet ved bussen og andre går ind på legepladsen med en voksen.

16-17:00 Vi leger med andre grupper og hjælper med at gøre klar til leg.   

 Årshjul og traditioner

Jan-februar: Krop og sanser og fastelavn

Marts-april: natur og idræt: påskefrokost for børnene og æggejagt. Forældre arbejdsdag  

Maj-juni: dyre tema. Vi afholder både bedsteplantedag og sommerfest

Juli: vi har sampasning i lukkerugerne 28,29 og 30

August- september: genbrug og science.  forældre arbejdsdag

Oktober- november: mangfoldighed og venskab: forældremøde

December: Jul og traditioner. Vi holder julefrokost for børnene

Overgange til skolen

 Vi har et samarbejde med Pederlykke skolen som vi hører til i forhold til distriktet.

Fra september og frem til april har vi samlet de ældste børn, der skal starte i skole på tværs af alle grupper og arbejder med  samarbejdslege og forskellige temaer der understøtte vores fælles afsæt :

  • Børn har brug for at lege for at udforske sig selv
  • Børn har brug for at en voksen deltager i legen og støtter den
  • Børn skal støttes i at samarbejde og løse konflikter
  • Børns deltagelse i det sociale fællesskab skal være i fokus
  • Børn skal støtte i at kunne modtage en kollektiv besked og være selvhjulpne
  • Børn har brug for en frisk start

I oktober tilbyder vi skoleparathed samtaler til alle forældre til børn der skal starte i skole

Vi besøger de fleste skoler som børnene skal gå på

Vi afholder en afskedsfest for børnene med diplomer, pizza og disko den næst sidste dag fra 17-19